Reflection II
Reflection II, 1996.
Dette projekt er en viderebeabejdelse af Reflection fra Galleri North.
Reflection II blev vist på Charlottenborg Forårsudstilling I 1996. Planterne fremtræder nu I computermanipuleret overstørrelse på laminerede posterprints. Ligesom de foregående arbejder er selve planten skjult af en papirspose, så de nøgne rødder blottes. Hvert af de fire plantebilleder er ophængt sammen med en blank metalplade.
Metalpladen er skåret af I samme højde hvor beskuerens hoved begynder og afspejler kun dennes krop. Der er parrellel mellem billedets dimensioner og menneskets proportioner. Transformationen af planten fra organisk objekt til billede, handler også om den måde vi ser på og billedkonventioner. Ved at fokusere på og forstørre den del af planten, som vi normalt ikke ser, bliver der vendt op og ned på den gængse opfattelse af hvad der er smukt og grimt.