Mermaid Jewelrys
Det begyndte den dag, da jeg i foråret 2012 besøgte min mor i hendes rækkehus. Hun ville vise mig noget og trak en skuffe ud af et chartol. I skuffen lå der en lille æske, hvori der var nogle små porcelænshvide buede elipseformer. Det var øresten, som hun havde leget med for over 80 år siden. Øresten, fra fisk, blev i hendes fantasi til sukkerknalder, som man kunne købe enkeltvis i hendes købmandsbutik.
Jeg blev nysgerrig og fik lyst til at købe en fisk og finde de der øresten. Jeg fandt både øresten og en masse ben, som havde mange flere forskellige spændende former end ørestenene havde.
I dag designer jeg smykker af fiskeben som f.eks. ørestikker og brocher. Jeg udvikler andre designs og serier til f.eks. halssmykker, armbånd, fingerringe og øreringe.
MERMAID JEWELRY er en serie af unikke ørestikker og brocher .
Fiskene jeg bruger lever i havet rundt om Danmark, men er også fisk som du kan købe i en fiskeforretning.
Benene er malet og lakeret adskillige gange for at stabilisere dem. Alligevel kan smykkerne være skrøbelige, da benvævet varierer i styrke fra fisk til fisk.
Nogle af Mermaid Jewelry smykkerne kombinerer jeg med natursten som f.eks Rhodochrosit, Peridot, Labradorit, Malakit, Granat, Aventurin Onyx, Rosakvarts, Agat, Topaz, Rav, Amatyst, Bjergkrystal, Koral, Turkis, Karneol, Sodalit, Varicit , Aquamarin, Opal.