Indfanget for en tid
Indfanget for en tid, 2008
Serien Drengetapeter påbegyndt i 2005 henviser til begivenheder i en drengs liv fra han er barn til han bliver voksen. Billedet Tro følgesvende, 2007, 21 x 21 cm visualiserer hvad der tilbydes en teenagedreng af roller. Det at være en helt for sin familie og sit land ved at bære og bruge genstande som både beskytter og dræber mennesker.
På afstand ligner billedet smukke mønstre, der er rubriceret i en tilrettelagt orden. Kikker man nærmere på mønstrene ser man forskellige former for våben. Afhængigt af hvor drengene kommer fra i verden ses henholdsvis bombebælter og skydevåben.
Pigetapeter er billeder der beskæftiger sig med en piges opvækst fra barn til voksen.
De grafiske billeder med titlen Forbudt for uvedkommende, 2007, 39 x 49 cm beskæftiger sig med den tradition, der særligt påbyder muslimske piger at lade sig omskære mens de er børn. Det foregår som en fest hvor smerte og skrig afløses af gaver.
Sløret, 2008, 31 x 31 cm beskæftiger sig med det forhold at skrifttro muslimske piger/kvinder fra puberteten til alderdom skal gå med slør. Koranen påbyder at kvinder skal gå tækkeligt klædt og at deres hår skal være tildækket, når de er ude i det offentlige rum. Dette påbud tolkes meget forskelligt ud fra hvilket land det handler om. Bag de smukke mønstre ses forskellige piger/kvinder med slør. Beduinkvinder ser tiltrækkende ud med deres hovedbeklædning mens kvinder iført burka dækker alt bortset fra øjnene og virker næsten tillukkede.

Tro følgesvende

Forbudt for uvedkommende

Sløret